Projektchef – medejer af CJ Group Aarhus A/S

Jobbeskrivelse

CJ Group Aarhus A/S søger en erfaren og dynamisk Projektchef der har entreprenør-blod i årerne. Har du ambitioner, potentiale og lyst til at præge udviklingen i en entreprenør virksomhed, der i de seneste år har haft en betydelig vækst? Og har du indgående erfaring med byggeri, projekt- og processtyring, og kunne du tænke dig at blive medejer?

Stillingen 
CJ Group Aarhus A/S ønsker at styrke organisationen for at realisere virksomhedens store potentiale. Derfor søger virksomheden en engageret Projektchef, der også kan se potentialet i at blive medejer og få afgørende indflydelse på fremtidens entreprenørvirksomhed. Du får med reference til den adm. direktør ansvaret for store og spændende projekter. Overordnet er det at håndtere kompleksiteten inden for byggeri med en kommerciel angrebsvinkel. Fokus er dels den daglige drift med det overordnede ansvar for projektledelse, relationer til kunder og andre interessenter og dels ledelse, udvikling og sparring af/med virksomhedens medarbejdere.

Din profil

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som for eksempel bygningsingeniør eller bygningskonstruktør. Du har gerne en kommerciel eller projektmæssig efteruddannelse. Du besidder en solid erfaring (minimum 5-10 år) med gennemførelse af total- og hovedentrepriser, projektledelse, personaleledelse, personaleudvikling og du er vant til at arbejde kommercielt og meget kundeorienteret.

Som person

er du troværdig, energisk og god til at skabe kontakt og varige relationer. Du har en engageret og ”sulten” personlighed og besidder både struktur og målrettethed. Du har også vist at du er i stand til at arbejde med det lange seje træk. Det er naturligt for dig at tænke i købmandskab og samtidig er du menneskekender og har forståelse for samarbejde.

CJ Group Aarhus A/S tilbyder
medejerskab samt et interessant og selvstændigt job i en ung, dynamisk virksomhed præget af vækst og innovation. Du vil få masser af udfordringer og mulighed for faglig såvel som personlig udvikling.

Send din ansøgning nu
Eventuelle spørgsmål vedr. stillingerne kan rettes til CEO Jørgen Keinicke, ”KEINICKE mennesker/udvikling/ledelse” på telefon 87 52 70 50.

Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt i forhold til klienten indtil andet aftales. Stillingsbeskrivelse og kandidatprofil kan ses på www.keinicke.com.

Mail din ansøgning mrk. ”PC-CJ” til job@keinicke.com att. Jørgen Keinicke. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Om virksomheden

CJ Group Aarhus A/S

Cj Group Aarhus A/S er en ejerdrevet entreprenørvirksomhed, der udføre hoved- og totalentrepriser indenfor byggebranchen.

Cj Group Aarhus A/S har opbygget en stor erfaring med gennemførelse af markante bolig-, erhvervs- og institutionsprojekter.

Aktuelt kan nævnes udvidelse af teknologivirksomheden Terma i Grenå, et Bjarke Ingels boligprojekt i København samt flere bolig- og institutionsprojekter i og omkring Aarhus.
Cj Group er to år i træk kåret som Gazellevirksomhed af dagbladet Børsen. Dette understreger virksomhedens vækst og udvikling. Virksomheden viser gode økonomiske resultater og er således sammen med en velfungerende organisation godt rustet til den fremtidige udvikling.