Min virksomhed hedder KEINICKE. Jeg selv Jørgen Keinicke.
Jeg står for alle udadvendte aktiviteter, så virksomheder, der ønsker at udvikle deres ledere og organisation, kan altid være sikre på at møde direktøren selv.
Det er min ambition altid at møde kunden med anerkendelse, tillid og sikkerhed forankret i mine praktiske erfaringer som leder og senere tillærte teorier.
Mennesker, mål og struktur
Min tilgang til udvikling er sammenfattet i en teori om, at mennesker, mål og virksomhedsstruktur er tre sider af samme sag. Se mere om teorien her.
Jeg kommer tæt på virksomhedens maskinrum og agerer hjemmevant i kundernes virksomheder. Det største udbytte kommer gennem gensidig tillid og fortrolighed.
Det giver høj kendskabsgrad, hurtig udførelse af opgaverne og færre fejl, samtidig med, at jeg stadig er ”på kanten” og ser ting, som ”insideren” ikke opfatter.
I mesterlære som direktør
Min alsidige tilgang til rollen som rådgiver stammer fra vidt forskellige erfaringer og studier.
Jeg blev direktør første gang som 25-årig gennem mit netværk. Det var en mesterlære i at tackle 120 ejere, en bestyrelse og otte medarbejdere.
Andre direktørstillinger, en uddannelse som parterapeut, en diplomuddannelse i Organisationspsykologi og meget andet har siden præget mig og min virksomhed. I 2014 har jeg afsluttet en Executive MBA i Business Psychology. Se også mit CV.
Når jeg selv har brug for sparring, søger jeg hjælp hos fagpersoner, som inspirerer mig og holder mig på sporet.